EM skal være hele Danmarks svømmefest
24-04-2017 11:30:00:
Af: Laura Rosenkvist Schultz
EM-teamet har et stort ønske om at komme i dialog med en masse danske klubber og sørge for at få hele SvømmeDanmark involveret i EM. Læs mere her om, hvordan din klub kan blive en del af svømmefesten.
Fra den 13. til den 17. december i år skal Danmark som bekendt være vært for de Europæiske Kortbanemesterskaber, hvor de fem dages konkurrencer finder sted i Royal Arena i København. Her forventes det, at ca. 700 svømmere og officials deltager, hvor der blandt disse skal kåres hele 40 europamestre.
Det danske EM-team, der står for at få stablet eventet på benene, har et stort ønske om at få hele SvømmeDanmark involveret i festlighederne. Dette ses blandt andet, når EM-maskotten, Dana, sendes ud i de danske klubber og besøger dem samt deltager ved stævner rundt om i landet.
Der lægges dermed stor vægt på, at de danske klubber deltager i EM til vinter, og EM-teamet har i den forbindelse taget initiativ til to tiltag, der kan hjælpe klubber til at deltage ved stævnet. Læs mere om de to tiltag herunder:
EM Billetmodul
Dette tiltag giver klubberne mulighed for at optjene VIP-billetter og penge i klubkassen på billetter solgt gennem klubbens kanaler. Dette sker ved, at klubben modtager et unikt link til billetsalg samt et tilpasset banner, som klubben kan lægge på deres hjemmeside, og via dette link kan EM-teamet se, hvor mange billetter, klubben har solgt.
Fordelene ved dette for klubberne er, at de modtager 10% kick-back af det samlede billetsalg generet via deres link. Derudover får de også en VIP-billet til onsdag eller torsdag aften for hver 10.000 kr., som de har solgt for.
EM Gruppetur
Med dette tiltag kan klubben reservere et vist antal sæder i Royal Arena, hvorefter de efterfølgende i en periode kan sælge billetterne i klubben og herefter afregne samlet med EM i svømning. På den måde kan alle klubbens medlemmer samles i arenaen og heppe på svømmerne i bassinet som samlet klub.
EM-Teamet er allerede i kontakt med 24 klubber om klubtilbud, men de vil meget gerne i dialog med flere klubber, så hvis du og din klub kunne tænke jer at være en del af festlighederne i december måned i Royal Arena, kan I læse meget mere om klubtilbuddene her.
Herunder kan du se en liste over de klubber, der allerede er en del af EM gennem klubtilbud:
KVIK Kastrup
Gladsaxe Svømmeklub
Swim Team Neptun
Vordinborg Svømmeklub
H2Odense
Sigma Swim
Hillerød Svømmeklub
Helsingør Svømmeklub
GTI Swim
Svømmeklubben Triton Ballerup
Gentofte Svømmeklub
Horsens Svømmeklub
Hvidovre Svømmeklub
Ringe Svømmeklub
Aalborg Svømmeklub
HASI
Aabybro IF Svømning
Vejle Svømmeklub
Søllerød Svømmeklub
Helsinge Svømmeklub
Haslev Svømmeklub
Svømmeklubben Vest-Brøndby
SHS-Stevns
A6
Vi glæder os til en kæmpe svømmefest til december! Du kan læse meget mere om eventet på Euroswims officielle hjemmeside samt følge EM på Facebook.