Medie: Olympisk guldvinder melder sin ankomst til EM i Danmark
27-09-2017 14:30:00:
Af: Laura Rosenkvist Schultz
På TV2's hjemmeside kan man i dag læse nyheden om, at den spanske OL-guldvinder, Mireia Belmonte, vil være at finde i bassinet i Royal Arena til EM i december.
Tirsdag har det spanske svømmeforbund bekræftet, at OL-guldvinderen på 200 butterfly, Mireia Belmonte, er en del af den spanske trup til EM i København.
Eventchef Mads Bang Aaen udtaler blandt andet følgende om nyheden til TV2 Sport:
- Det er jo en af de stjerner, vi virkelig glæder os til at se. Det er måske ikke et navn, der er kendt i den brede befolkning, men i svømmeverdenen er det et navn, som man virkelig glæder sig til at se. Det er fedt, at vi allerede nu kan vide, hun er klar.
Belmonte var også med, da EM blev afholdt i Herning for fire år siden, hvor hun vandt hele fem guldmedaljer.
Udover Belmonte håber man også på, at store stjerner som svenske Sarah Sjöström vil deltage ved vinterens mesterskab.
Læs hele nyheden på TV2's hjemmeside.