Nyheder
Alt nyt fra svømmeverdenen ...
Aktiviteter
Nationale og internationale stævner og konkurrencer ...
Videoarkiv
Se SvømmeSports videoer her ...
Nyhedsarkiv
Alle SvømmeSports nyheder fremgår her ...
SvømmeSport blev oprettet af Dansk Svømmeunion i 2012. Frem til 2018 har nyhedssitet været drevet af studentermedarbejdere. Dette koncept ophørte imidlertid medio 2018. Herefter er hjemmesiden blevet driftet af Dansk Svømmeunions ansatte. Fokus på SvømmeSport er primært: high performance svømning, åbent vand, high performance udspring og konkurrencelivredning. Emnerne behandles primært på skrift men også via video i den udstrækning, det er muligt. Hjemmesiden skal gerne betragtes på lige fod med øvrige nyhedssites om svømning.
 
SvømmeSport er ikke at forveksle med Dansk Svømmeunions organisations-hjemmeside, som du finder på www.svoem.org 
 
Har ovenstående givet anledning til kommentarer eller spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Dansk Svømmeunions kommunikationsansvarlige, Nora Thomsen, på telefon: 44 39 44 53, e-mail: nt@svoem.dk

 Kommende aktiviteter

18
Marts
2025
22
Marts
2025
22
Marts
2025
Svømning - Svømmetider
NS Mini - A6, Slangerup

Slangerup Idræts - og Kulturcenter, svømmehal

OL-kvalifikationsstævne 2021

Danish Open

 

Tekst
Tekst


Fra Haderslev til Bergen


26-02-2018 20:17:00:
Af: Carsten Jochumsen

Tilbage i 1980’erne var Finn Zachariasen en del af et yderst stærkt svømmemiljø i Haderslev. Derfor er han blevet i svømmeverdenen lige siden. Bare ikke i Danmark.


Svømmesport mødte Finn på kanten under sidste års EM i Royal Arena til en snak om hvordan svømmeverdenen ser ud fra kanten af bassinet i Bergen, hvor han nu i mere end 20 år har haft sit virke.

 

- Der er mange tilfældigheder i det. Jeg var i Haderslev, og gik fra at være svømmer til at være træner i et projekt med kommunen. Projektet kørte over et år, hvor jeg havde B-holdet. Efter det år, fik jeg et tilbud fra VAT89 og Jens Glavind, og så røg jeg derover og var der i fem år. Arbejdsbyrden i VAT89 var meget stor og det var en stor omvæltning, men jeg lærte rigtigt meget af det.

 

- Efter de fem år, søgte jeg så en stilling i Bergen, som egentlig var en måned for sent. Jeg ringede op for at høre, om den var besat. Det var den ikke, så jeg kom til samtale dagen efter, og så kom jeg til Bergen.

 

Den nye stilling i Bergen var spændende og bød på mange udfordringer, men alt var ikke rosenrødt de første par år.

 

- Det gik rent ud sagt helt ad h… til de første to år. Vi var helt nede at vende, og jeg var faktisk også til samtale i Haderslev i den periode, men det blev ikke til noget. Så mødte jeg min nuværende kone, og så blev jeg hængende.

 

- Det er jo en sammensætning af tilfældigheder, der gør at man pludselig slår sig ned et sted. Jeg har altid haft et ønske om at komme tilbage til danske svømning, men jeg har aldrig haft et ønske om at komme tilbage og tage en klub. Jeg vil gerne arbejde med eliten, så hvis jeg skulle søge noget andet end der hvor jeg er i dag, så skulle det være en eller anden form for funktion i tilknytning til landsholdet.

 

Børge Koch (th) og Finn Zachariasen (tv).

Foto: Michael Jensen.

 

Til EM er de norske trænere på kanten udtaget ad hoc efter de svømmere den enkelte træner har med og deres placering på verdensranglisten. Til EM i Royal Arena havde Finn Zachariasen tre bergensvømmere med: Markus Lie og Christoffer Haarsaker samt Susann Bjørnsen, der som den eneste norske kvinde vandt en medalje - bronze i 100 medley.

 

Finn Zachariassen havde under EM rig mulighed for at hilse på gamle venner. Således også sin tidligere klubtræner fra Haderslev, Børge Koch, der var til stede som Anti-doping Danmark repræsentant. Svømmesport spurgte ham, hvordan det havde været at følge Finns udvikling i Bergen.

 

- Det har været en fornøjelse at følge med på sidelinjen. Jeg har jo kunnet se, at Finn i Bergen har arbejdet med mange af de samme ting, som vi også har haft succes med i Haderslev. Men i modsætning til Finn i Bergen, så var jeg jo ikke fuldtidstræner i Haderslev. Jeg var kun ansat halv tid.

 

- Der er nogle værdier bag det at være træner. Jeg var jo træner dengang Finn var med i det kommunale projekt i Haderslev, og der havde vi mange diskussioner om, hvordan vi kunne opbygge holdet og klubben osv. men jo kun semi-professionelt. Da han så kom over i en professionel klub, som VAT89 var på det tidspunkt, så oplevede han også udfordringerne ved at være fuldtidstræner og hvad medfører.

 

- Sidst Finn og jeg talte sammen kom vi til at snakke meget om læring. Kan svømmerne se meningen med træningen. Jeg var meget optaget af at svømmerne kunne se meningen med det vi var i gang med, sådan at de ikke bare gjorde det, fordi det sagde træneren at de skule. Vi har haft alt for meget træning af den slags, men hvis vi kan lære vores svømmere, at der er en mening med det vi laver – en større sammenhæng, så tror jeg vi er kommet rigtigt langt, og jeg tror det er noget af det dansk svømning er lykkedes med.

 

- Så får vi nogle gange nogle trænere ind, som er lidt en anden type, og så er det, at der kan gå skår i samarbejdet mellem svømmer og træner. Det handler om meningsfuldhed. Giver det mening for svømmeren og kan de håndtere kravene i dagligdagen.

 

- Jeg synes Finn gør det godt i Bergen, og jeg kunne godt se ham i dansk svømning. Jeg er faktisk lidt imponeret over, at Bergen er lykkedes så godt, når man ser på de manglende resultater de to første år. Men det kan jo være det bare var kærligheden der manglede.

 

Finn Zachariassen så ikke umiddelbart nogen grund til at rette på Børges udtalelser, men det var tydeligt, at snakken om motivation, læring og svømmer/træner samarbejdet havde tændt en gnist hos Finn, og han fortsatte uden pause efter Børge:

 

- Jeg tror udviklingen inden for national- og international topsvømning ligger i kundskaberne og ejerskabet til egen karriere og egen svømning. Der bliver du som svømmer nødt til at have et forhold til det du laver ellers så bliver det sådan noget med at få træningen serveret på et sølvfad og gøre som der bliver sagt. Så rammer du muren på et tidspunkt.

 

- Jeg tror miljøet er utroligt vigtigt – især i de unge år, og der var Børge jo utrolig dygtig til at skabe ’miljø’. Jeg tror også det på det tidspunkt var lidt specielt i Haderslev, for vi var alle sammen håndværkere. Der var ikke nogen af os i den gruppe på det tidspunkt, der var akademikere, men vi holdt sammen og der var et kammeratskab og et bånd mellem svømmerne, der betød at vi gjorde det så godt i Haderslev dengang. At vi holdt ud så længe som vi gjorde. Ellers kunne vi have sluttet længe før. Men vi var glade for hinandens selskab.

 

- Det blev et stærkt bånd, som holder den dag i dag. Det så man også de efterfølgende år i Esbjerg fx Og jeg prøver også at stræbe efter at skabe sådan et miljø med inspiration fra mine egne erfaringer.

 

- Men det er jo et privilegium at være træner, hvor man kan lave det, man har haft som hobby hele livet. Så jeg har jo været heldig. Det var heldigt at jeg kom til Bergen.




Tags: EMK2017

 

Se de seneste nyheder

10-02-2021 14:56:44

Freja Røjkjær Rasmussen er én iblandt vores knap 200.000 tørlagte medlemmer.

 
01-02-2021 13:28:16

Fra dags dato til 21. april er det muligt at kvalificere sig til europamesterskaberne på langbane.

 
26-01-2021 14:14:58

Tørlagte foreninger og medlemmer inviteres til online hjemmetræning.

 
21-01-2021 12:08:32

Landsholdssvømmerne Andreas Hansen og Matilde Schrøder er nye atletrepræsentanter.

 
15-01-2021 12:00:35

Årgangs- og børnecuppen afholdes som en række lokale og/eller regionale stævner.