Nyheder
Alt nyt fra svømmeverdenen ...
Aktiviteter
Nationale og internationale stævner og konkurrencer ...
Videoarkiv
Se SvømmeSports videoer her ...
Nyhedsarkiv
Alle SvømmeSports nyheder fremgår her ...
SvømmeSport blev oprettet af Dansk Svømmeunion i 2012. Frem til 2018 har nyhedssitet været drevet af studentermedarbejdere. Dette koncept ophørte imidlertid medio 2018. Herefter er hjemmesiden blevet driftet af Dansk Svømmeunions ansatte. Fokus på SvømmeSport er primært: high performance svømning, åbent vand, high performance udspring og konkurrencelivredning. Emnerne behandles primært på skrift men også via video i den udstrækning, det er muligt. Hjemmesiden skal gerne betragtes på lige fod med øvrige nyhedssites om svømning.
 
SvømmeSport er ikke at forveksle med Dansk Svømmeunions organisations-hjemmeside, som du finder på www.svoem.org 
 
Har ovenstående givet anledning til kommentarer eller spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Dansk Svømmeunions kommunikationsansvarlige, Nora Thomsen, på telefon: 44 39 44 53, e-mail: nt@svoem.dk

 Kommende aktiviteter

20
Oktober
2024
23
Oktober
2024

OL-kvalifikationsstævne 2021

Danish Open

 

Tekst
Tekst


Regitze Gaard glæder sig over udtagelsen til sit første internationale seniormesterskab


26-11-2017 10:30:00:
Af: Laura Rosenkvist Schultz

Regitze Gaard satsede alt ved DM i Greve, hvor udtagelsen til EM stod på spil, og heldigvis lykkedes det for hende at kvalificere sig til det store hjemmebanemesterskab.


Svømmeklubben KVIK Kastrups Regitze Gaard har haft et par travle weekender i november måned, hvor den for hendes vedkommende både har stået på DM for juniorer og seniorer. Ved juniormesterskabet vandt Regitze både guld på 100 og 200 butterfly, sølv på 50-meteren samt ny dansk juniorrekord på 4x100 medley, men alligevel var KVIK Kastrup-svømmerens fokus 100% på seniormesterskabet. Her stod nemlig en EM-udtagelse på spil, og det var ikke en chance, som Regitze ville lade gå til spilde. Og med en udtagelse i 200 butterfly, er Regitze nu klar til at komme ud og prøve kræfter af med sit første internationale seniormesterskab.

 

- Jeg er meget glad, og jeg glæder mig helt vildt. Og så er det også endnu bedre, at det er i Danmark. Det har været mit mål at skulle prøve at komme med, da det gik op for mig, at jeg faktisk havde en chance for at komme med. Jeg satsede også mere på DM end DJM, fortæller Regitze og fortsætter om tanken om at skulle repræsentere Danmark ved så stort et mesterskab på hjemmebane:

 

- Jeg synes, det er helt vild! Det er mit første internationale seniormesterskab, så jeg er glad for, at vi har fået udtaget så mange. Jeg håber, at der kommer mange fra Danmark og støtter os. Jeg glæder mig meget til at skulle svømme og bare opleve atmosfæren og stemningen i hallen.

 

Og selvom Regitze forsøger ikke at have for mange forventninger til sig selv ved mesterskabet, kan hun alligevel ikke lade være med at drømme om en ny dansk juniorrekord.

 

- Jeg prøver på ikke at have for mange forventninger til mig selv, men alligevel har jeg stadig nogle mål til EM. Jeg vil i hvert fald gerne prøve at slå juniorrekorden på 200 fly. Jeg ved, at jeg ikke har en chance for at komme i en finale, så har kun én chance pr. løb, så det er bare at gå ud og give den hele armen og nyde det på samme tid.

 

Juniorrekorden på 200 butterfly er på nuværende tidspunkt ejet af Katrine Bukh Villesen (Aalborg Svømmeklub) med tiden 2:09.12, hvor Regitzes personlige rekord lyder på 2:10.61.

 

Det bliver derfor spændende at se, hvordan det kommer til at gå Regitze og de resterende 36 danske svømmere, der er udtaget til EM i Royal Arena. Regitze glæder sig i hvert fald til, at stævnet skydes i gang den 13. december.

 

- Jeg ser allermest frem til oplevelsen og selvfølgelig at gå ud og svømme hurtigt, afslutter hun.

 

Mange tak til Regitze for interviewet og held og lykke ved EM!

 

Du kan læse meget mere om EM på den officielle hjemmeside, hvor det også stadig er muligt at få fingrene i billetter til de forskellige stævnedage.

 

Privatfoto.




Tags: EMK2017

 

Se de seneste nyheder

10-02-2021 14:56:44

Freja Røjkjær Rasmussen er én iblandt vores knap 200.000 tørlagte medlemmer.

 
01-02-2021 13:28:16

Fra dags dato til 21. april er det muligt at kvalificere sig til europamesterskaberne på langbane.

 
26-01-2021 14:14:58

Tørlagte foreninger og medlemmer inviteres til online hjemmetræning.

 
21-01-2021 12:08:32

Landsholdssvømmerne Andreas Hansen og Matilde Schrøder er nye atletrepræsentanter.

 
15-01-2021 12:00:35

Årgangs- og børnecuppen afholdes som en række lokale og/eller regionale stævner.