Nyheder
Alt nyt fra svømmeverdenen ...
Aktiviteter
Nationale og internationale stævner og konkurrencer ...
Videoarkiv
Se SvømmeSports videoer her ...
Nyhedsarkiv
Alle SvømmeSports nyheder fremgår her ...
SvømmeSport blev oprettet af Dansk Svømmeunion i 2012. Frem til 2018 har nyhedssitet været drevet af studentermedarbejdere. Dette koncept ophørte imidlertid medio 2018. Herefter er hjemmesiden blevet driftet af Dansk Svømmeunions ansatte. Fokus på SvømmeSport er primært: high performance svømning, åbent vand, high performance udspring og konkurrencelivredning. Emnerne behandles primært på skrift men også via video i den udstrækning, det er muligt. Hjemmesiden skal gerne betragtes på lige fod med øvrige nyhedssites om svømning.
 
SvømmeSport er ikke at forveksle med Dansk Svømmeunions organisations-hjemmeside, som du finder på www.svoem.org 
 
Har ovenstående givet anledning til kommentarer eller spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Dansk Svømmeunions kommunikationsansvarlige, Nora Thomsen, på telefon: 44 39 44 53, e-mail: nt@svoem.dk

 Kommende aktiviteter

14
November
2024
15
November
2024

OL-kvalifikationsstævne 2021

Danish Open

 

Tekst
Tekst


Ét år til EM i svømning i Royal Arena i København


13-12-2016 14:20:00:
Af: Laura Rosenkvist Schultz

Om præcist et år svømmes der EM i Royal Arena i København. EM’et bliver det første store, internationale mesterskab i den nye arena. Det bliver således hjemmebane for blandt andet den danske, olympiske mester Pernille Blume.


Pressemeddelelse fra Dansk Svømmeunion:

 

- Det bliver ikke meget større! At få lov til at springe i vandet her i Royal Arena ved EM, siger den olympiske mester Pernille Blume, som sammen med de netop hjemvendte VM-svømmere deltog i Dansk Svømmeunions kick off i arenaen, som næsten er klar til at slå dørene op for både koncerter og sportsevents.

 

I samarbejde med Dansk Svømmeunion havde Sport Event Denmark, Wonderful Copenhagen, Københavns Kommune, Region Hovedstaden og Hovedstadens Svømmeklub valgt at markere, at der er et år til EM’et.

 

Royal Arena er nu næsten færdig! I dag var der stadig rå beton og arbejdsmænd med sikkerhedshjelme. Om et år er den rå beton skiftet ud med to midlertidige svømmebassiner og arbejdsmændene skiftet ud med Europas hurtigste svømmere. Grundstenen til Royal Arena blev lagt i 2013, samme år som Danmark for første gang nogen sinde var vært ved et EM i svømning. Grundstenen i næste års EM bliver de mange frivillige fra blandt andet Hovedstadens Svømmeklub. Og grundstenen i den danske EM-deltagelse næste år bliver et forventeligt stort, dansk hold.

 

- Udtagelseskriterierne til EM’et næste år giver mulighed for, at Danmark kan få udtaget et stort dansk EM-hold. Vi håber på omkring 20 – 25 danske svømmere. Det betyder, at vi både får nogle af de danske EM-, VM- og OL-medaljetagere til start og en lang række, unge talentfulde svømmere, som får mulighed for at få international debut i de flotteste rammer, siger Lars Green Bach, sportschef i Dansk Svømmeunion.

 

Hæder til VM-medaljetagerne og præsentation af maskotten Dana

VM-svømmerne ankom direkte til Royal Arena fra lufthavnen og dermed en lang flyvetur fra Canada, og blev hyldet for deres flotte præstationer. Særlig hæder var der til Jeanette Ottesen som nykåret verdensmester og bronzemedaljevinderne i damernes 4 x 50 m medleyholdkap.

 

Næste års EM i Royal Arena bliver således et mesterskab med deltagelse af både den danske olympiske mester og medaljetagere fra det netop afviklede VM.

 

Kick-off arrangementet i Royal Arena bød også på præsentation af mesterskabets maskot, Dana. Maskotten er en havfrue med vikingehjelm, som symboliserer de danske svømmere og klubber – seje og yndefulde på én gang. Maskotten er blevet til på baggrund af en konkurrence, hvor svømmere fra de danske klubber har bidraget med kreative tegninger visende deres bud på en EM-maskot.

 

Yderligere citater

- Vi har en funklende, ny arena. Vi har funklende svømmere, og vi har en kæmpe opbakning fra de danske svømmeklubber til næste års EM i Royal Arena. Sammen med Sport Event Denmark og København er vi trukket i arbejdstøjet for at kunne invitere danskerne indenfor til et brag af et mesterskab, siger Pia Holmen, direktør, Dansk Svømmeunion.

 

- EM i svømning 2017 bliver det første internationale mesterskab i Royal Arena. Med EM’et springer vi ud i et nyt kapitel for store indendørs mesterskaber i København, hvilket giver os muligheder for også at tiltrække svenske tilskuere. Nu har vi både en øst- og en vest arena, hvilket giver os rigtig gode kort på hånden i forhold til at være vært for store events, siger Lars Lundov, direktør, Sport Event Denmark.

 

- Om et år springer hundredvis af toptrænede atleter i bassinerne i Royal Arena, når EM i kortbanesvømning løber af stablen. Europamesterskaberne bliver den første sportsbegivenhed i Københavns nye multiarena, hvor tilskuere i tusindvis kommer til at opleve svømning i verdensklasse i nogle helt særlige og indbydende omgivelser. Jeg glæder mig til EM 2017, til at opleve svømmefeberen i foreningslivet og til at heppe på de danske svømmere, der forhåbentlig hiver masser af medaljer hjem, siger Københavns kultur- og fritidsborgmester Carl Christian Ebbesen (DF).

 

- EM i svømning 2017 bliver den første sportevent, der afholdes i hovedstadens nye multiarena. Udover at tiltrække stor opmærksomhed og tilrejsende gæster, vil det samtidig understrege Københavns internationale position som én af verdens 10 bedste sportsbyer, siger Mikkel Aarø-Hansen, administrerende direktør i Wonderful Copenhagen.

 

Fakta om EM

Dato: 13. - 17. december 2017

 

Sted: Royal Arena, København

 

Dansk Svømmeunion, Sport Event Denmark, Københavns Kommune, Wonderful Copenhagen, Region Hovedstaden og Hovedstadens Svømmeklub står sammen om at arrangere mesterskaberne for det europæiske svømmeforbund, LEN.

 

Kontakt:

Mads Bang Aaen, EM-eventchef, mobil: 28 97 78 42.

Nora Thomsen, kommunikationsansvarlig, Dansk Svømmeunion, mobil: 21 49 09 37.

Lars Lundov, direktør, Sport Event Denmark, mobil: 40 31 48 55.

Lars Vallentin, Head of Sport Events, Wonderful Copenhagen, mobil: 23 38 30 63.

Julie Stemann Monberg, Pressechef, Københavns Kommune, Kultur- og Fritidsforvaltningen, mobil 24 98 22 60.

 

Faktaark om Royal Arena

EM-udtagelseskriterier 

EM-maskotten Dana 

 

Venlig hilsen

Dansk Svømmeunion

 




Tags: EMK2017

 

Se de seneste nyheder

10-02-2021 14:56:44

Freja Røjkjær Rasmussen er én iblandt vores knap 200.000 tørlagte medlemmer.

 
01-02-2021 13:28:16

Fra dags dato til 21. april er det muligt at kvalificere sig til europamesterskaberne på langbane.

 
26-01-2021 14:14:58

Tørlagte foreninger og medlemmer inviteres til online hjemmetræning.

 
21-01-2021 12:08:32

Landsholdssvømmerne Andreas Hansen og Matilde Schrøder er nye atletrepræsentanter.

 
15-01-2021 12:00:35

Årgangs- og børnecuppen afholdes som en række lokale og/eller regionale stævner.