Nyheder
Alt nyt fra svømmeverdenen ...
Aktiviteter
Nationale og internationale stævner og konkurrencer ...
Videoarkiv
Se SvømmeSports videoer her ...
Nyhedsarkiv
Alle SvømmeSports nyheder fremgår her ...
SvømmeSport blev oprettet af Dansk Svømmeunion i 2012. Frem til 2018 har nyhedssitet været drevet af studentermedarbejdere. Dette koncept ophørte imidlertid medio 2018. Herefter er hjemmesiden blevet driftet af Dansk Svømmeunions ansatte. Fokus på SvømmeSport er primært: high performance svømning, åbent vand, high performance udspring og konkurrencelivredning. Emnerne behandles primært på skrift men også via video i den udstrækning, det er muligt. Hjemmesiden skal gerne betragtes på lige fod med øvrige nyhedssites om svømning.
 
SvømmeSport er ikke at forveksle med Dansk Svømmeunions organisations-hjemmeside, som du finder på www.svoem.org 
 
Har ovenstående givet anledning til kommentarer eller spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Dansk Svømmeunions kommunikationsansvarlige, Nora Thomsen, på telefon: 44 39 44 53, e-mail: nt@svoem.dk

 Kommende aktiviteter

26
Marts
2025
Svømning - Svømmetider
Nålestævne, Nakskov

Nakskov Idrætscenter, svømmehal
28
Marts
2025
28
Marts
2025

OL-kvalifikationsstævne 2021

Danish Open

 

Tekst
Tekst


Første finaleafsnit ved EM skudt i gang med flot åbningsceremoni


13-12-2017 18:45:00:
Af: Laura Rosenkvist Schultz

Åbningsceremonien bød blandt andet på åbningstale fra LEN’s præsident og præsentation af de deltagende lande ved EM i Royal Arena.


Her til aften bliver første finaleafsnit ved EM i Royal Arena afviklet. Blandt finaledeltagerne kan vi denne aften blandt andre finde svømmere som Rikke Møller Pedersen, Mie Ø. Nielsen, Katinka Hosszu, Laszlo Cseh og Adam Peaty i vandet.

 

Mesterskabets første finaleafsnit blev da også skudt i gang på fornem vis med en flot åbningsceremoni, inden startskuddet til aftenens første finale lød. Med afviklingen af det 19. LEN European Short Course Swimming Championship åbnede Sankt Annæs Pigekor ballet med et flot Luciaoptog i anledningen af, at EM-åbningsdagen er sammenfaldende med Luciadagen.

 

Efterfølgende blev alle de deltagende lande ved mesterskabet præsenteret, hvorefter Københavns overborgmester, Frank Jensen, fik ordet. Her bød han blandt andet alle svømmere, frivillige og tilskuere velkommen til mesterskabet og opfordrede afsluttende alle til at tage en dukkert i det kolde danske havvand og være ”en sand viking”.

 

Derefter stod den på tale fra Kjeld Egebo, formand for Dansk Svømmeunions bestyrelse, der blandt andet udtalte:

 

- Kære alle. Velkommen til Danmark og velkommen til København og det 19. LEN Europæiske Kortbane Mesterskab. Et af de største mesterskaber dette år. Vi er stolte af at være værter for et mesterskab på dette niveau for anden gang.

 

Også LEN’s præsident, Paulo Barelli, holdt tale, hvor han blandt andet roste Danmark for EM i Herning i 2013 og glædede sig over, at vi endnu engang kan holde mesterskabet her i landet.

 

Afsluttende bød åbningsceremonien på sangeren Shaka Loveless, der sang svømmefesten i gang.

 

EM er blevet til i samarbejde mellem Dansk Svømmeunion, Sport Event Denmark, Wonderful Copenhagen, Københavns Kommune, Region Hovedstaden og Hovedstadens Svømmeklub for det europæiske svømmeforbund, LEN.

 

Herunder kan du se en række billeder fra aftenens åbningsceremoni:

 

De deltagende lande præsenteres. Foto: Bjarne Kubel.

 

 

Luciaoptog med Sankt Annæs Pigekor. Foto: Bjarne Kubel.

 

 

Københavns overborgmester Frank Jensen holder tale. Foto: Michael Jensen.

 

 

LEN's præsident Paulo Barelli var også en tur på talerstolen. Foto: Michael Jensen.

 

 

Formand for bestyrelsen i Dansk Svømmeunion, Kjeld Egebo, 

giver her sin åbningstale. Foto: Bjarne Kubel. 

 

 

Optræden fra den danske kunstner Shaka Loveless. Foto: Michael Jensen. 




Tags: EMK2017

 

Se de seneste nyheder

10-02-2021 14:56:44

Freja Røjkjær Rasmussen er én iblandt vores knap 200.000 tørlagte medlemmer.

 
01-02-2021 13:28:16

Fra dags dato til 21. april er det muligt at kvalificere sig til europamesterskaberne på langbane.

 
26-01-2021 14:14:58

Tørlagte foreninger og medlemmer inviteres til online hjemmetræning.

 
21-01-2021 12:08:32

Landsholdssvømmerne Andreas Hansen og Matilde Schrøder er nye atletrepræsentanter.

 
15-01-2021 12:00:35

Årgangs- og børnecuppen afholdes som en række lokale og/eller regionale stævner.