Nyheder
Alt nyt fra svømmeverdenen ...
Aktiviteter
Nationale og internationale stævner og konkurrencer ...
Videoarkiv
Se SvømmeSports videoer her ...
Nyhedsarkiv
Alle SvømmeSports nyheder fremgår her ...
SvømmeSport blev oprettet af Dansk Svømmeunion i 2012. Frem til 2018 har nyhedssitet været drevet af studentermedarbejdere. Dette koncept ophørte imidlertid medio 2018. Herefter er hjemmesiden blevet driftet af Dansk Svømmeunions ansatte. Fokus på SvømmeSport er primært: high performance svømning, åbent vand, high performance udspring og konkurrencelivredning. Emnerne behandles primært på skrift men også via video i den udstrækning, det er muligt. Hjemmesiden skal gerne betragtes på lige fod med øvrige nyhedssites om svømning.
 
SvømmeSport er ikke at forveksle med Dansk Svømmeunions organisations-hjemmeside, som du finder på www.svoem.org 
 
Har ovenstående givet anledning til kommentarer eller spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Dansk Svømmeunions kommunikationsansvarlige, Nora Thomsen, på telefon: 44 39 44 53, e-mail: nt@svoem.dk

 Kommende aktiviteter

14
September
2024
14
September
2024

OL-kvalifikationsstævne 2021

Danish Open

 

Tekst
Tekst


To danske svømmere videre til semifinaler oven på søndagens indledende afsnit


07-08-2016 21:40:00:
Af: SvømmeSport

Der bliver i en pressemeddelelse fra Dansk Svømmeunion samlet op på søndagens indledende heats, der blev afviklet på Olympic Aquatics Stadium i Rio.


Pressemeddelelse fra Dansk Svømmeunion:

 

Vi er nu nået til andendagen af de Olympiske Lege 2016 i Rio, hvor der svømmes konkurrencer i Olympic Aquatics Stadium.

 

På andendagen har Danmark haft tre svømmere i konkurrence i det indledende afsnit.

For 19-årige Mie Ø. Nielsen var der 100 m rygsvømning på programmet i afsnittets første løb. Danskeren lægger langsomt ud men får svømmet flot op på hjemturen og har rigtig god kontakt på de sidste meter. Det bliver således til en andenplads i heatet i tiden 59,13, hvilket rækker til en fin samlet delt fjerdeplads for svømmeren fra Aalborg Svømmeklub. Dermed kan vi se frem til et gensyn med Mie Ø. Nielsen, når semifinalerne afvikles søndag aften.

 

Lidt senere i det indledende afsnit var det Rikke Møller Pedersens tur til at konkurrere i langbanebassinet. 100 m brystsvømning var udfordringen for den 27-årige dansker søndag middag. Om end 100 m brystsvømning ikke er Rikke Møller Pedersens primære løb – det er derimod løbet på den dobbelte distance – som venter på onsdag, så leverer svømmeren fra Holbæk Svømmeklub/NTC stærk svømning og slutter på en samlet sjetteplads i tiden 1.06,58. Dermed er også Rikke Møller Pedersen klar til semifinalerne senere i dag, søndag.

 

Om sit løb udtalte Rikke Møller Pedersen efterfølgende:

 

- Det var jo et godt løb. Jeg nyder det her løb meget, og det er en rar måde at komme i gang på.

 

Endelig kunne vi også glæde os til at se Lotte Friis i konkurrence i søndagens indledende afsnit. Den danske svømmer, som til daglig bor og træner i USA, har 800 m fri som sit primære løb ved dette OL. Søndag var det dog løbet på den halve distance – 400 m fri – der ventede for den 28-årige dansker.

Lotte Friis tilbagelægger de 400 m fri i tiden 4.07,13 og bliver derved samlet nummer 11, hvilket er otte placeringer bedre, end hun på forhånd var rangeret. På denne distance er der ikke semifinaler, hvorfor det kun er de otte hurtigste, der går videre til finalen. Dermed ikke noget gensyn med svømmeren fra Gentofte Svømmeklub/USA senere i dag. Men det bliver der til gengæld på torsdag, når 800 m fri er på programmet.

Hurtigste svømmer i søndagens indledende 400 m fri blev USA’s Kathleen Ledecky, der præsterede at sætte olympisk rekord i den fremragende tid 3.58,71.

 

Opsamlende kan vi i søndagens finaleafsnit glæde os til et gensyn med Mie Ø. Nielsen i 100 m rygsvømning semifinaler og Rikke Møller Pedersen i 100 m brystsvømning semifinaler. 

Derudover venter en virkelig spændende finale i damernes 100 m butterfly, hvor Jeanette Ottesen er klar i syvendehurtigste tid. Det er første finale ved dette OL med dansk deltagelse. Vi krydser fingre for svømmeren fra Vejle Svømmeklub Triton/NTC, som stadig har sin første OL-medalje til gode.

 

Finaleafsnittet begynder klokken 03.00 dansk tid.

 

Se alle resultater her: www.rio2016.com/en/swimming-schedule-and-results

 

Fakta om OL-svømmekonkurrencerne

Svømmekonkurrencerne forløber frem til og med lørdag den 13. august. Der svømmes hver dag indledende afsnit klokken 18.00 (dansk tid) og semifinaler/finaler klokken 03.00 (dansk tid).

 

Detaljeret program, hvor du også kan se, hvornår der er dansk deltagelse, fremgår her.

 

På FINAs hjemmeside finder du nemt alle informationer om svømmekonkurrencerne: http://fina.org/content/xxxi-olympic-games

 

Dansk Svømmeunions nyhedssite (SvømmeSport): www.svoem.dk

 

Facebook: SvømmeSport www.facebook.com/svoem.dk/

Facebook: Danmark til OL www.facebook.com/danmarkol/?fref=ts

Twitter: @svoemDK

 

Pressekontakt under OL

Pressekontakt under OL er Lars Green Bach på mobil: (0055) 21994781153.

Dansk Svømmeunion henstiller til, at kontakten til holdet går via sportschefen i stedet for direkte til svømmerne. 

 

Venlig hilsen

Dansk Svømmeunion




Tags: OL 2016

 

Se de seneste nyheder

10-02-2021 14:56:44

Freja Røjkjær Rasmussen er én iblandt vores knap 200.000 tørlagte medlemmer.

 
01-02-2021 13:28:16

Fra dags dato til 21. april er det muligt at kvalificere sig til europamesterskaberne på langbane.

 
26-01-2021 14:14:58

Tørlagte foreninger og medlemmer inviteres til online hjemmetræning.

 
21-01-2021 12:08:32

Landsholdssvømmerne Andreas Hansen og Matilde Schrøder er nye atletrepræsentanter.

 
15-01-2021 12:00:35

Årgangs- og børnecuppen afholdes som en række lokale og/eller regionale stævner.