Følg OL-receptionen tirsdag aften på TV 2
22-08-2016 17:00:00:
Af: Anna Birkbak
Der bliver desværre ingen offentlig modtagelse af de danske OL-stjerner, herunder Pernille Blume, når de lander i Kastrup i morgen aften. TV 2 sender dog fra den private reception fra kl. 21.30.
Det vil både være muligt at følge med på tv og via liveblog, når de danske OL-atleter vender hjem til Danmark tirsdag aften.
Det skriver TV 2 på deres hjemmeside.
Da atleterne ikke går igennem Terminal 3 (ankomsthallen), men fortsætter direkte til en lukket reception, er der ikke mulighed for den brede offentlighed at hylde og fejre de flotte resultater dér.
Dog kan man fra kl. 21.30 på TV 2 følge med i begivenhederne, eller via liveblog på TV 2's hjemmeside.
Udover Pernille Blume vil også Daniel Skaaning, Magnus Westermann og Lotte Friis være at finde ved receptionen.