Medie: Bromer er klar til finale mod Phelps efter "noget mærkeligt noget"
09-08-2016 12:00:00:
Af: Anna Birkbak
Politiken samler op på Mie Ø. Nielsens 5. plads i 100 ryg og Viktor Bromers spøjse udtalelser efter sin semifinale i 200 butterfly.
Marginalerne var som sagt ikke på Mie Ø. Nielsens (Aalborg Svømmeklub) side, da hun i nat måtte tage til takke med en 5. plads i finalen på 100 ryg.
Hun udtrykte efterfølgende til medierne, at hun alligevel var godt tilfreds, og at det var benene der svigtede.
Derudover var det en lidt spøjs reaktion, vi var vidne til fra Aalborg Svømmeklubs Viktor Bromer, da han var kommet op efter semifinalen på 200 butterfly. Han talte blandet andet om, at vandet føltes som gele, og at løbet både føltes godt og dårligt på samme tid.
Uanset hvad kvalificerede Bromer sig til aftenens (nattens) finale på distancen, som sendes 03.22.
Allan Nielsen fra Politiken har skrevet lidt om de to Aalborg-svømmeres rekationer.