Nyheder
Alt nyt fra svømmeverdenen ...
Aktiviteter
Nationale og internationale stævner og konkurrencer ...
Videoarkiv
Se SvømmeSports videoer her ...
Nyhedsarkiv
Alle SvømmeSports nyheder fremgår her ...
SvømmeSport blev oprettet af Dansk Svømmeunion i 2012. Frem til 2018 har nyhedssitet været drevet af studentermedarbejdere. Dette koncept ophørte imidlertid medio 2018. Herefter er hjemmesiden blevet driftet af Dansk Svømmeunions ansatte. Fokus på SvømmeSport er primært: high performance svømning, åbent vand, high performance udspring og konkurrencelivredning. Emnerne behandles primært på skrift men også via video i den udstrækning, det er muligt. Hjemmesiden skal gerne betragtes på lige fod med øvrige nyhedssites om svømning.
 
SvømmeSport er ikke at forveksle med Dansk Svømmeunions organisations-hjemmeside, som du finder på www.svoem.org 
 
Har ovenstående givet anledning til kommentarer eller spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Dansk Svømmeunions kommunikationsansvarlige, Nora Thomsen, på telefon: 44 39 44 53, e-mail: nt@svoem.dk

 Kommende aktiviteter

10
November
2024

OL-kvalifikationsstævne 2021

Danish Open

 

Tekst
Tekst


Pernille Blume overraskende videre til 50 m fri finalen i hurtigste tid


13-08-2016 05:38:00:
Af: Nora Thomsen

Lotte Friis sætter punktum ved OL i Rio med syvendeplads i 800 m fri finalen. 


Pressemeddelelse, udsendt af Dansk Svømmeunion:
 

I fredagens finaleafsnit af OL-svømmekonkurrencerne i Olympic Aquatics Stadium stod Lotte Friis klar til finalen i favoritdisciplinen 800 m fri – en distance, hvor den nu 28-årige dansker har en flot OL-bronzemedalje i bagagen fra OL i Beijing i 2008. Ved OL fire år senere i London blev det til en femteplads på distancen. Spørgsmålet var, hvad den rutinerede svømmer, der bor og træner i USA, kunne udrette på de 800 meter fredag aften i Rio.
Danskeren får en udmærket start og følger pænt med i feltet som nummer fem over flere baner. På de sidste meter mister Lotte Friis dog terræn og slutter i tiden 8.24,50 på en samlet syvendeplads. Tiden er lidt langsommere sammenlignet med tiden fra indledende afsnit.

Den 28-årige svømmer fra Gentofte Svømmeklub/USA har bebudet, at dette bliver det sidste OL for hende. Dog venter der et EM på kortbane i København til december 2017, som Lotte Friis ikke helt udelukker, at hun vil have med før det endelige svømmepunktum sættes.
Vi er uden tvivl rigtig mange, der håber, at Lotte Friis vil tage disse mesterskaber med i sin aktive karriere. En karriere, hvor man roligt kan sige, at Lotte Friis har vist et imponerende højt niveau ved - ikke mindst - at svømme finaler ved alle tre OL’er, hun har deltaget i.

I fredagens finale skal det også med, at USA’s 19-årige Katie Ledecky sætter verdensrekord og således også olympisk rekord på distancen i tiden 8.04,79.

Sølv til Jazz Carlin, England, i tiden 8.16,17.
Bronze til ungarns Boglarka Kapas i tiden 8.16,37.

Oven på dette løb var det så tid for semifinalerne i damernes 50 m fri svømning, hvor de danske svømmere Pernille Blume og Jeanette Ottesen var klar til start.
Pernille Blume, der i indledende afsnit overraskede alle – inklusive sig selv – ved at sætte en flot dansk rekord i 24,23, svømmede i aftenens semifinaler endnu engang en fabelagtig tid hjem kun 5/100 sekunder fra den dugfriske danske rekordtid – således i tiden 24,28.
Svømmeren fra Gladsaxe Swim/NTC formår med denne tid at svømme sig stærkt videre til lørdagens finale i den samlet hurtigste tid.

Oven på endnu en kraftpræstation af den blot 22-årige dansker lød det over for DR:

- Jeg har aldrig troet på det her. Det er så sindssygt. Nu står jeg i en OL-finale. Mit mål var at sætte en dansk rekord. Nu står jeg som nummer et i en OL-finale. Det har jeg aldrig nogen sinde drømt om. Og lige nu er jeg så stolt af mig selv.

Og der er bestemt kun god grund til at være stolt. Pernille Blume viser ved disse Olympiske Lege en storform uden lige.

Også Jeanette Ottesen var med i 50 m fri semifinalerne. Svømmeren fra Vejle Svømmeklub Triton/NTC bliver her noteret for tiden 24,62, som resulterer i en samlet 11. plads for den 28-årige dansker.


Med damernes semifinaler på 50 m fri i hus kan vi nu se frem til OL-svømmekonkurrencernes sidste finaleafsnit lørdag.  
Der er således ingen indledende svømning på sidstedagen af svømmekonkurrencerne.
I dette allersidste afsnit lørdag kan vi, foruden Pernille Blume i 50 m fri finalen, også glæde os til en rigtig spændende finale i damernes 4x100 m medleyholdkap. Her er Danmark med til start i tredjebedste tid.

Finaleafsnittet begynder, som de øvrige dage, klokken 03.00 dansk tid.

 

Se alle resultater her: www.rio2016.com/en/swimming-schedule-and-results
 

Fakta om OL-svømmekonkurrencerne

Detaljeret program fremgår her.

På FINAs hjemmeside finder du nemt alle informationer om svømmekonkurrencerne: http://fina.org/content/xxxi-olympic-games
Dansk Svømmeunions nyhedssite (SvømmeSport): www.svoem.dk

Facebook:SvømmeSport www.facebook.com/svoem.dk/
Facebook: Danmark til OL www.facebook.com/danmarkol/?fref=ts
Twitter: @svoemDK
 

Pressekontakt under OL

Pressekontakt under OL er Lars Green Bach på mobil: (0055) 21994781153.
Dansk Svømmeunion henstiller til, at kontakten til holdet går via sportschefen i stedet for direkte til svømmerne.


Venlig hilsen
Dansk Svømmeunion

Nora Thomsen
Kommunikationsansvarlig

Telefon: 4439 4453
Mobil: 2149 0937




Tags: OL 2016

 

Se de seneste nyheder

10-02-2021 14:56:44

Freja Røjkjær Rasmussen er én iblandt vores knap 200.000 tørlagte medlemmer.

 
01-02-2021 13:28:16

Fra dags dato til 21. april er det muligt at kvalificere sig til europamesterskaberne på langbane.

 
26-01-2021 14:14:58

Tørlagte foreninger og medlemmer inviteres til online hjemmetræning.

 
21-01-2021 12:08:32

Landsholdssvømmerne Andreas Hansen og Matilde Schrøder er nye atletrepræsentanter.

 
15-01-2021 12:00:35

Årgangs- og børnecuppen afholdes som en række lokale og/eller regionale stævner.