Nyheder
Alt nyt fra svømmeverdenen ...
Aktiviteter
Nationale og internationale stævner og konkurrencer ...
Videoarkiv
Se SvømmeSports videoer her ...
Nyhedsarkiv
Alle SvømmeSports nyheder fremgår her ...
SvømmeSport blev oprettet af Dansk Svømmeunion i 2012. Frem til 2018 har nyhedssitet været drevet af studentermedarbejdere. Dette koncept ophørte imidlertid medio 2018. Herefter er hjemmesiden blevet driftet af Dansk Svømmeunions ansatte. Fokus på SvømmeSport er primært: high performance svømning, åbent vand, high performance udspring og konkurrencelivredning. Emnerne behandles primært på skrift men også via video i den udstrækning, det er muligt. Hjemmesiden skal gerne betragtes på lige fod med øvrige nyhedssites om svømning.
 
SvømmeSport er ikke at forveksle med Dansk Svømmeunions organisations-hjemmeside, som du finder på www.svoem.org 
 
Har ovenstående givet anledning til kommentarer eller spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Dansk Svømmeunions kommunikationsansvarlige, Nora Thomsen, på telefon: 44 39 44 53, e-mail: nt@svoem.dk

 Kommende aktiviteter

15
September
2024
20
September
2024
Svømning - Svømmetider
REMA 1000 Cup 2024, Horsens

Aqua Forum, Forum Horsens (Aflyst)

OL-kvalifikationsstævne 2021

Danish Open

 

Tekst
Tekst


OL-GULD til Pernille Blume og OL-BRONZE til Danmarks seje damer i 4x100 medleyholdkap


14-08-2016 06:00:00:
Af: Nora Thomsen

Læs her Dansk Svømmeunions pressemeddelelse inklusive sportschef Lars Green Bachs umiddelbare evaluering.


Pressemeddelelse fra Dansk Svømmeunion:

Syv dage er der gået uden medaljer til Danmark ved OL-svømmekonkurrencerne i Rio. Men i svømmekonkurrencernes allersidste afsnit skete der noget stort, som i den grad var værd at vente på: GULD til Pernille Blume i 50 m fri i dansk rekordtid og BRONZE til Danmark i damernes holdkap i 4x100 m medley i Europarekordtid.

 

Lørdag nåede vi til det allersidste svømmeafsnit ved de Olympiske Lege i Rio. Og her ventede to spændende finaler med dansk deltagelse.
Oven på to fantastiske kraftpræstationer i henholdsvis indledende og semifinaler for Gladsaxe Swim/NTC-svømmeren Pernille Blume i 50 m fri, var spørgsmålet, hvad den blot 22-årige dansker kunne præstere i finalen lørdag aften. Kunne fysikken og nerverne mon holde?
Og svaret er: JA, Pernille havde både styr på fysikken og nerverne. Hun flænsede OL-bassinet i den nye danske rekordtid 24,07 og var hurtigst af alle til at slå hånden i bassinkanten.
Det er første OL-guldmedalje i svømning til Danmark siden 1948. Sikke en fantastisk præstation af hele SvømmeDanmarks Pernille Blume, der således er dette OL’s hurtigste kvindelige svømmer.
Tillykke til Pernille Blume med resultatet, som i den grad skriver sig ind i svømmehistorien.

Sølvmedaljen går til USA’s Simone Manuel i tiden 24,09.
Bronzemedaljen blev svømmet hjem af Aliaksandra Herasimenia, Hviderusland, i tiden 24,11.


Dejligt foto med Danmarks Pernille Blume i midten med OL-guldmedalje om halsen. Foto: Patrick Kraemer.

Oven på dette brag af et resultat havde danskeren dog ikke ret meget tid til at nyde nuet, da hun måtte skynde sig videre til næste finale med dansk deltagelse – damernes 4x100 m medleyholdkap.

 

Her var Danmark med fra indledende i tredjehurtigste tid. Og også her var der i den grad sult efter en medalje til Danmark.
Alle fire svømmere leverer stærke tider i finalen og sikrer med den fantastiske holdpræstation Europarekord i tiden 3.55,01 – sletter her Sveriges tidligere Europarekord og forbedrer tiden med 23/100 sekunder. Sådan! Og ikke nok med det, tiden rækker samtidig til en herlig bronzemedalje til Danmarks fire seje svømmere – Mie Ø. Nielsen, Rikke Møller Pedersen, Jeanette Ottesen og Pernille Blume – blot 1/100 sekunder fra sølvmedaljen. 

Det danske holds tider:
Mie Ø. Nielsen, Aalborg Svømmeklub: 58,75
Rikke Møller Pedersen, Holbæk Svømmeklub/NTC: 1.06,62
Jeanette Ottesen, Vejle Svømmeklub Triton/NTC: 56,43
Pernille Blume, Gladsaxe Swim/NTC: 53,21

 

Guldet gik her til USA i tiden 3.53,13 og sølvmedaljer til Australien i tiden 3.55,00.


Et uforglemmeligt øjeblik. Fire seje danske svømmedarlings med OL-bronzemedaljer om halsen.
Foto: Patrick Kraemer.

  

Med lørdagens finaleafsnit i hus er OL-svømmekonkurrencerne afsluttet. Det har været otte spændende og nervepirrende konkurrencedage med både op- og nedture. Og en ting ligger fast: Danmark forstod i den grad at sætte punktum med manerer i det smukke Olympic Aquatics Stadium i Rio.

Sportschefens umiddelbare evaluering på de otte konkurrencedage
Dansk Svømmeunions sportschef, Lars Green Bach, bringer nedenfor sin umiddelbare evaluering på det danske OL-svømmeholds resultater.

- Det har været en utrolig begivenhedsrig uge, hvor vi har været hele følelsesregisteret igennem. Vi har haft otte placeringer i Top 8 - ligesom i 2012 - og dertil tre semifinaler mod én i 2012. En europarekord, fem danske rekorder og en nordisk rekord. Og vi har haft nogle stærke debutantløb af Anton Ø. Ipsen, Julie Kepp Jensen, Viktor Bromer og Søren Dahl. Og så har vi jo ikke mindst oplevet Pernille Blume vinde guld og de fire stærke kvinder i vores medleyholdkap har vundet bronze. Så det har været et historisk dansk OL i svømning, og det synes jeg bestemt vi kan være både meget stolte over og særdeles tilfredse med, lyder det fra sportschefen, der fortsætter: 

- Vi har, som alle ved, også haft nogle rigtige ærgerlige resultater undervejs, hvor vores svømmere havde fortjent bedre. Men en af de rigtig store glæder, som jeg tager med herfra, er den imponerende vilje og fokus hos alle - svømmere, trænere og faglige eksperter - på at komme tilbage på sporet igen oven på de sportslige skuffelser, der har været. Atmosfæren har været rigtig god og professionel, og ingen har ladet sig slå ud eller givet op undervejs. Holdet har støttet op med det, det kunne. Det synes jeg er en enorm stor styrke. Og det fortjener vores største anerkendelse. 

 

Se alle resultater her: www.rio2016.com/en/swimming-schedule-and-results
 

Dansk Svømmeunions nyhedssite (SvømmeSport): www.svoem.dk
Facebook:SvømmeSport www.facebook.com/svoem.dk/
Facebook: Danmark til OL www.facebook.com/danmarkol/?fref=ts
Twitter: @svoemDK
 

Pressekontakt under OL

Pressekontakt under OL er Lars Green Bach på mobil: (0055) 21994781153.
Dansk Svømmeunion henstiller til, at kontakten til holdet går via sportschefen i stedet for direkte til svømmerne.


Venlig hilsen
Dansk Svømmeunion

Nora Thomsen
Kommunikationsansvarlig

Telefon: 4439 4453
Mobil: 2149 0937




Tags: OL 2016

 

Se de seneste nyheder

10-02-2021 14:56:44

Freja Røjkjær Rasmussen er én iblandt vores knap 200.000 tørlagte medlemmer.

 
01-02-2021 13:28:16

Fra dags dato til 21. april er det muligt at kvalificere sig til europamesterskaberne på langbane.

 
26-01-2021 14:14:58

Tørlagte foreninger og medlemmer inviteres til online hjemmetræning.

 
21-01-2021 12:08:32

Landsholdssvømmerne Andreas Hansen og Matilde Schrøder er nye atletrepræsentanter.

 
15-01-2021 12:00:35

Årgangs- og børnecuppen afholdes som en række lokale og/eller regionale stævner.