Nyheder
Alt nyt fra svømmeverdenen ...
Aktiviteter
Nationale og internationale stævner og konkurrencer ...
Videoarkiv
Se SvømmeSports videoer her ...
Nyhedsarkiv
Alle SvømmeSports nyheder fremgår her ...
SvømmeSport blev oprettet af Dansk Svømmeunion i 2012. Frem til 2018 har nyhedssitet været drevet af studentermedarbejdere. Dette koncept ophørte imidlertid medio 2018. Herefter er hjemmesiden blevet driftet af Dansk Svømmeunions ansatte. Fokus på SvømmeSport er primært: high performance svømning, åbent vand, high performance udspring og konkurrencelivredning. Emnerne behandles primært på skrift men også via video i den udstrækning, det er muligt. Hjemmesiden skal gerne betragtes på lige fod med øvrige nyhedssites om svømning.
 
SvømmeSport er ikke at forveksle med Dansk Svømmeunions organisations-hjemmeside, som du finder på www.svoem.org 
 
Har ovenstående givet anledning til kommentarer eller spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Dansk Svømmeunions kommunikationsansvarlige, Nora Thomsen, på telefon: 44 39 44 53, e-mail: nt@svoem.dk

 Kommende aktiviteter

OL-kvalifikationsstævne 2021

Danish Open

 

Tekst
Tekst


Matchfixing kan også ramme dansk svømning (første del)


20-10-2014 16:00:00:
Af: Mette F. Pedersen

Fem idrætsgrene har indtil videre været under luppen det seneste år. Dansk Svømmeunion er allerede på forkant, hvad angår bekæmpelse af matchfixing og har udsendt et adfærdskodeks.


På et år har DIF’s matchfixing-instans undersøgt 11 forskellige sager om aftalt spil eller uetisk adfærd.

Disse undersøgelser involverer 5 forskellige sportsgrene – og 2 af sagerne har tråde til international kriminalitet.

 

I maj måned 2013 vedtog Danmarks Idrætsforbund (DIF) et lovregulativ angående bekæmpelse af matchfixning i dansk idræt.

Lovregulativet skelner mellem tre fokus områder:
- Matchfixing (Forsætlig manipulation af resultater, underpræstation, bestikkelse/trusler af en anden person for at påvirke en idrætskonkurrence i en bestemt retning, forsætligt nederlag i en kamp/konkurrence)
-
Spil på egne kampe og konkurrencer
- Andre former for uetisk adfærd (misbrug af intern viden, modtagelse af gaver, som ikke hænger naturligt sammen med den pågældende idrætskonkurrence)

 

Dansk Svømmeunion har udarbejdet adfærdskodeks

I maj 2014 udkom Dansk Svømmeunion med et adfærdskodeks. Formålet med dette kodeks er, at støtte op omkring bekæmpelse af matchfixing og gå forrest i bekæmpelsen af uetisk adfærd.

 

Dermed anerkender Dansk Svømmeunion og vedkender sig DIF og Team Danmarks: ”Etisk kodeks for danske konkurrenceidræt”, LENs (Euroæisk Svømmeforbund): ”Code of Conduct” samt FINAs (Det internationale Svømmeforbund): ”Code of ethics”.

 

      

foto: Patrick B. Kraemer

 

Gråzoner indenfor svømning i matchfixing-lovregulativet

I svømning anses en sportslig underpræstation i indledende heats ikke som omfattet af lovregulativet. Dette ses som en taktisk handling for opnåelse af bedste sportslige resultat i efterfølgende finale.

 

Hvis en svømmer derimod begår en ”bevidst underpræstation” ved en DM-finale og således ikke svømmer sin chance fuldt ud, så kan der være tale om en sag, som tolkes til at henhøre under DIFs matchfixing-lovregulativet.


Der vil altså i fremtiden være en vis ”gråzone”, som i visse tilfælde vil blive behandlet af DIFs Matchfixingnævn, og i andre tilfælde vil blive behandlet efter normal forretningsgang i Dansk Svømmeunion.

 

 

I de kommende dage vil SvømmeSport følge op på, hvad Matchfixing betyder for SvømmeDanmark.

Læs med i morgen, når vi ser matchfixing ud fra en svømmestjernes synspunkt.

 

Indtil da kan du læse mere om SVOEM adfærdskodeks HER
eller DIFs lovregulativ HER 




Tags: svømning

 

Se de seneste nyheder

10-02-2021 14:56:44

Freja Røjkjær Rasmussen er én iblandt vores knap 200.000 tørlagte medlemmer.

 
01-02-2021 13:28:16

Fra dags dato til 21. april er det muligt at kvalificere sig til europamesterskaberne på langbane.

 
26-01-2021 14:14:58

Tørlagte foreninger og medlemmer inviteres til online hjemmetræning.

 
21-01-2021 12:08:32

Landsholdssvømmerne Andreas Hansen og Matilde Schrøder er nye atletrepræsentanter.

 
15-01-2021 12:00:35

Årgangs- og børnecuppen afholdes som en række lokale og/eller regionale stævner.