Matchfixing kan også ramme dansk svømning (anden del)
21-10-2014 16:00:00:
Af: Mette F. Pedersen
En af Danmarks bedste kvindelige svømmere, Mie Ø. Nielsen, fortæller om sit syn på matchfixing.
Den 17-årige danske svømmer, Mie Ø. Nielsen, synes matchfixing virker helt forkert. Hun mener ikke, at sådan noget burde foregå inden for sportsverdenen. Det er det alt for usportsligt til, fortæller hun til SvømmeSport.
"Hvis jeg blev kontaktet, ville jeg kigge på personen som om vedkommende var dybt åndsvag!"
Mie Ø. Nielsen fortæller, at hun tror, det er svært at være på forkant som svømmer, hvad angår matchfixing. Men hun vil stadig gøre alt for, at det ikke vil finde sted i Danmark.
Selvom matchfixing endnu ikke er noget, som man snakker åbent om i klubregi, så fortæller Mie, at hun har stor tiltro til, at hun vil blive støttet af hendes træner, Eyleifur Jóhannesson, hvis hun eller en af hendes holdkammerater en dag oplever noget mistænkligt.
“Hvis jeg bliver kontaktet, vil jeg kigge på personen som om vedkommende er dybt åndssvag! Eller hvis det er en opringning, så vil jeg da bare lægge på med det samme”, fortæller Mie Ø. Nielsen til SvømmeSport.
Foto: Patrick B. Kraemer
Forkerte adfærd findes allerede indenfor svømning
Mie Ø. Nielsen fortæller at der allerede findes situationer indenfor dansk svømning, hvor man ser en forkert adfærd.
“Det er måske ikke meget, men der findes officials og overdommere som ikke "ser", når dygtige svømmere laver fejl, som eksemepvis at dykke længere ud end 15 meter efter deres start.”, fortæller Mie til SvømmeSport
Mie Ø. Nielsen synes samtidig, at det er en forkert adfærd, når svømmere vælger at svømme langsomt i en finale, i stedet for at melde fra. Hun forstår ikke, hvorfor man ikke bare lader den næste person, som kunne have været med i finalen, få pladsen. Det ville for hende være meget mere fair play.
I morgen vil vi følge op med sidste interview om bekæmpelsen, hvad angår matchfixing i SvømmeDanmark.
Indtil da vil du kunne læse mere om håndtering af matchfixing i SVOEMs adfærdskodeks HER