Nyheder
Alt nyt fra svømmeverdenen ...
Aktiviteter
Nationale og internationale stævner og konkurrencer ...
Videoarkiv
Se SvømmeSports videoer her ...
Nyhedsarkiv
Alle SvømmeSports nyheder fremgår her ...
SvømmeSport blev oprettet af Dansk Svømmeunion i 2012. Frem til 2018 har nyhedssitet været drevet af studentermedarbejdere. Dette koncept ophørte imidlertid medio 2018. Herefter er hjemmesiden blevet driftet af Dansk Svømmeunions ansatte. Fokus på SvømmeSport er primært: high performance svømning, åbent vand, high performance udspring og konkurrencelivredning. Emnerne behandles primært på skrift men også via video i den udstrækning, det er muligt. Hjemmesiden skal gerne betragtes på lige fod med øvrige nyhedssites om svømning.
 
SvømmeSport er ikke at forveksle med Dansk Svømmeunions organisations-hjemmeside, som du finder på www.svoem.org 
 
Har ovenstående givet anledning til kommentarer eller spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Dansk Svømmeunions kommunikationsansvarlige, Nora Thomsen, på telefon: 44 39 44 53, e-mail: nt@svoem.dk

 Kommende aktiviteter

10
November
2024

OL-kvalifikationsstævne 2021

Danish Open

 

Tekst
Tekst


Flere svømmenyheder af interessant karakter


28-05-2020 09:50:26:
Af: Klaus Bach Christensen

Sportsafdelingen orienterer om den seneste uges udmeldinger.


Til trods for, at forårets og sommerens nationale og internationale aktiviteter er aflyste, har den seneste uge budt på flere væsentlige svømmenyheder. Nedenfor har vi samlet de fire væsentligste – målrettet personer med interesse i aktiviteter i regi af Dansk Svømmeunions Sportsafdeling. 

 

Resultatet af kompetente benspark giver positive forhåbninger

Siden regeringens lockdown af Danmark har Dansk Svømmeunion arbejdet ihærdigt med at få genåbnet foreningssvømning. Via strategiske forhandlinger, politisk lobbyistarbejde og et tæt samarbejde med Danmarks Idrætsforbund (DIF), DGI og Dansk Svømmebadsteknisk Forening har Dansk Svømmeunion på bedste vis forsøgt at påvirke de politiske forhandlinger om Danmarks genåbning. En lille del af arbejdet er opsummeret i denne plakat.

 

Vores arbejdsomhed og indsatser ser ud til at have gjort indtryk på beslutningstagerne, eftersom foreningssvømning nu er rykket til de igangværende forhandlinger om fase 3 genåbningen. Derudover har administrerende direktør i DIF, Morten Mølholm, offentligt forklaret, at svømning trygt kan genoptages.

 

#tilbageivandet-kampagnen har ligeledes været en del af vores strategi for at råbe politikkerne på Christiansborg op. Med SvømmeDanmarks store hjælp er vi kommet rigtig langt. Særligt på Facebook (Dansk Svømmeunion/SvømmeSport) samt Instagram er vi blevet bemærket.

 

Det skal i den forbindelse pointeres, at vi er enormt taknemmelige for jeres medvirken, og vi håber, at I fortsat vil bidrage på de sociale platforme. Næste tidevandsbølge er sat i værk, og I er meget velkommen til at dele vores budskab på Facebook og Instagram.

 

Kickstart sæsonen med socialt samvær, Holdstævne Årgang 2020

Formålet med stævnet er at skabe en holdaktivitet for årgangssvømmere, hvor teambuilding er i højsædet. Tidligt på sæsonen kan stævnet bruges til at skabe stærke fælles oplevelser, da stævnet blandt andet består af alternative konkurrencer, holdkapper og joker-løb. Det giver klubberne mulighed for at lave fælles forberedelser i forbindelse med træning i ugerne op til stævnet.

 

Stævnets rammer gør, at hvert hold skal bruge 8 drenge og 8 piger for at have deltagere i alle pointgivende starter. Man kan godt stille hold med færre end 8 svømmere af hvert køn, og det er muligt at bruge børnesvømmere. Der er ikke nogen begrænsning i antal deltagere, og holdstævnet henvender sig til klubber i alle størrelser, der vægter stærke sociale fællesskaber højt.

 

Der bliver konkurreret i alternative discipliner ved Holdstævne Årgang, som styrker fællesskabet.

Foto: Lars Møller

 

Afholdelsesdatoer for Holdstævne Årgang 2020 bliver lørdag og søndag den 12.-13. september, og arrangementsstederne fordeler sig geografisk over hele landet. I den forbindelse vil vi række ud til SvømmeDanmark, da vi søger 2-3 lokalarrangører. Læs mere om rollen som lokalarrangør her og stævnereglementet her.

 

Interesserede lokalarrangører bedes hurtigst muligt kontakte talentansvarlig Thomas Stub på mail: ts@svoem.dk eller mobil: 20621350.

 

Ny NTC-træner præsenteret

Dansk Svømmeunion og Jon Langberg har indgået en aftale om at fortsætte samarbejdet. Siden sommeren 2019 har Jon Langberg haft en rolle som gruppetræner på Dansk Svømmeunion og Team Danmarks Nationale Træningscenter. Om ansættelsen siger svømmernes valgte repræsentant i arbejds- og styregruppen med Team Danmark, Signe Bro:

 

- På vores alles vegne tør jeg godt sige, at vi er meget glade for, at Jon Langberg fortsætter. Som træner er han meget lyttende og møder den enkelte svømmer, der hvor han eller hun lige befinder sig på dagen.

 

Jon Langberg fortsætter som NTC-træner.

Foto: Klaus Bach Christensen.

 

Hele nyheden om ansættelsen af Jon Langberg kan læses her.

 

Coronapandemien udskyder VM Kortbane 2020

I løbet af de forgangne syv dage har det internationale svømmeforbund FINA oplyst, at de udskyder afholdelsen af VM Kortbane 2020 med cirka et år. Nye afholdelsesdatoer for verdensmesterskabet er den 13. – 18. december 2021.

 

Verdensmesterskabets udskydelse påvirker afholdelsen af EM Kortbane 2021. Derfor har det europæiske svømmeforbund LEN flyttet europamesterskabets afholdelses til den 2. – 7. november 2021.

 

2020 bliver uden verdensmestre.

Foto: Patrick Kraemer.

 

For yderligere uddybninger klik her.

 

Den nuværende sundhedssituation skal tages i betragtning

Ovenstående informationer er baseret på de oplysninger, vi har dags dato. Der tages forbehold for, at sundhedssituationen kan ændre sig hurtigt. Dansk Svømmeunion opdaterer løbende oplysninger om COVID 19 på siden her.

 

Læs sidste uges udmelding her.

 

Sportsafdelingen følger op på ovenstående udmeldinger og med seneste nyt i næste uge, nærmere bestemt torsdag den 4. juni.



 

Se de seneste nyheder

10-02-2021 14:56:44

Freja Røjkjær Rasmussen er én iblandt vores knap 200.000 tørlagte medlemmer.

 
01-02-2021 13:28:16

Fra dags dato til 21. april er det muligt at kvalificere sig til europamesterskaberne på langbane.

 
26-01-2021 14:14:58

Tørlagte foreninger og medlemmer inviteres til online hjemmetræning.

 
21-01-2021 12:08:32

Landsholdssvømmerne Andreas Hansen og Matilde Schrøder er nye atletrepræsentanter.

 
15-01-2021 12:00:35

Årgangs- og børnecuppen afholdes som en række lokale og/eller regionale stævner.